Fra sømandshjem til moderne hotel


Thyborøn Sømandshjem er gennemrenoveret og genopstået som Seaside Hotel & Ferielejligheder. Bygningen fra 1917 er fint bevaret og rummer nu 9 flotte værelser, hvor enkelte er handicapvenlige, og 5 rummelige ferieligheder med plads til henholdsvis 5 og 8 personer. Du vil således bo i hjertet af Thyborøn ved siden af den gamle toldbod og med udsigt over den stemningsfyldte inderhavn, Thyborøn Kanal og Agger Tange.
Seaside Hotel ligger ligeledes for enden af Thyborøn handelsgade, lige over for havnens restauranter og en ganske kort gåtur til stranden. Her sørger bølgebrydere for, at selv de mindste børn kan få fornøjelse af Vesterhavet og vel nok en af Danmarks bedste badestrande.
Er du morgenfrisk bor vi kun en mågeklat fra Danmarks mest moderne fiskeauktion, hvor det i sommerperioden er muligt at følge en klassisk auktion på fisk.
Booking
Seaside Hotel  |   Havnegade 20  |   7680  Thyborøn  |   9783 1244  |   info@seasidehotel.dk